Anvendelse af Dana V

Oceanografi (fysisk, kemisk og biologisk)
Oceanografi dækker en bred vifte af emner, herunder havstrømme, bølger og fluid-dynamik, vand- og energiudveksling, vands egenskaber, transport af kemiske stoffer i havet og på tværs af dets grænser samt studier af marint liv fra celler til økosystemers dynamik.

Inden for oceanografi er der en høj grad af tværfaglighed og stærk afhængighed af observationsteknologi og sensorer. Forskningsfartøjer som Dana V spiller en fundamental rolle som forskningsplatform, der muliggør tværfaglige ekspeditioner med avancerede sensor- og prøveudtagningssystemer, laboratorier og kontrollerede forsøgsfaciliteter, der er i stand til at adressere alle disse marinvidenskabelige discipliner på en internationalt koordineret måde.

Biodiversitet
Oceanografi er grundlaget, som understøtter og bidrager til mange af de andre havforskningsdiscipliner som f.eks. undersøgelse af marin biodiversitet og dens udvikling under klimaændringer og menneskeligt pres. Dette er et centralt bidrag til FN's Agenda 2030, Havets Tiår 2021-2030 og Traktaten om Marin Biodiversitet uden for National Jurisdiktion (BBNJ).

Interaktion mellem klima og oceaner
Vejr og vejrmønstre over hele kloden er et produkt af jordens klimasystem, hvor havene er en dominerende drivkraft. Udover at lagre en stor del af jordens varmeindhold fungerer oceaner som et dræn for CO₂ gennem kulstofbinding, dvs. remineralisering af kulstof og tilbageholdelse af CO₂ i dybhavsbunden. Forskningen integrerer disciplinerne oceanografi, palæoceanografi og meteorologi og er ofte afhængig af observationsdata fra fjerntliggende områder som det centrale Atlanterhav og Arktis, opnået fra skibsekspeditioner.

Marint miljø
Miljøundersøgelser i europæiske farvande foretages for Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i henhold til EU’s miljødirektiver som havstrategirammedirektivet, vandrammedirektivet og habitatdirekivet (og det relaterede Natura 2000-netværk) samt bidrag til de regionale havkonventioner OSPAR og HELCOM. I Arktis leveres bidrag til forskellige ekspertgrupper i Arktisk Råd.

Levende ressourcer
Fiskeriforskning i Nordatlanten koordineres af ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd). I det nordøstlige Atlanterhav er det baseret på internationalt koordineret monitering og forskning, der udføres med betydelig støtte fra EU-Kommissionen. Information og data indsamles internationalt og evalueres af ICES-ekspertgrupper, og resultaterne evalueres af EU-Kommissionen og af NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission) for hele det nordøstlige Atlanterhav. Systemet fungerer også i subarktiske og arktiske områder.

Maringeologi
Maringeologi dækker en bred vifte af discipliner, der spænder fra pladetektonik og havbundsspredning til kortlægning af havbundssedimenter – lige fra at undersøge havbundens overflade i forhold til biologisk relevante substrater til efterforskning af marine geologiske ressourcer. Inden for Rigsfællesskabet er havbundskortlægning i atlantiske og arktiske farvande af stigende geopolitisk betydning, og samtidig også nødvendig for sikkerheden i kommercielle operationer og lokalsamfund, især i Grønland. 

Forskning udføres på tværs af farvande i Rigsfællesskabet og bidrager til det internationale havboringsprogram (IODP). I de danske farvande har fokus primært været på kortlægning i forbindelse med råstofudvinding og habitatkortlægning i udpegede Natura 2000-områder, mens der i Nordatlanten og Arktis mere er fokus på tektonik og paleoklima.

Maritime teknologier
Bidrag til alle ovenstående forskningsområder kræver avancerede maritime teknologier, herunder observations- og prøveudtagningssystemer og datahåndterings- og analyseteknikker. Alle forvaltningsrelaterede tiltag såsom maritim fysisk planlægning og naturgenopretning, implementering af EU-miljødirektiver og af IMO-konventioner kræver lignende fremskridt i marin og maritim technologiudvikling.

Derudover kræves udvikling og test af grønne teknologier for at dokumentere og minimere miljøpåvirkningen af maritime menneskelige aktiviteter, herunder skibsfart, etablering af infrastruktur, energiproduktion, udledning af kemisk og biologisk forurening, også fra land og luft. Dana V er designet til at bidrage til den nødvendige teknologiudvikling og fungere som en testplatform for ny maritime teknologier.

Dana V er en forudsætning for DTU’s opgavevaretagelse for Fødevareministeriet og Miljøministeriet i relation til overvågning og rådgivning i forbindelse med:

• Marine levende ressourcer – produktion og fordeling i rum og tid.
• Havmiljø som habitat – dets betydning og følsomhed over for forstyrrelser.
• Klimaforandringers indflydelse på havets økosystemer og biodiversitet.
• Havets dæmpende virkning på klimaforandringer.
• Søopmåling – kortlægning af havbunden.
• Geologisk kortlægning – hvad der er under havbunden samt ressourceudnyttelse.

Aktiviteterne udføres i europæiske og nordatlantiske farvande for EU og danske ministerier som nationale forpligtelser i henhold til EU’s dataindsamlingsforordning, og data anvendes til forskning og forskningsbaseret rådgivning.

Med Dana V skaber DTU og Danmark en platform til uddannelse og livslang læring af marine og maritime ingeniører, forskere, teknikere med flere:

• Uddannelse gennemføres i alle relevante områder inden for forskning, monitering og teknologiudvikling.
• Læring og forståelse af grønne løsninger kan ses, måles og testes under sejlads og under varierende forhold.
• Emner kan være optimering af forsknings- og moniteringsinfrastruktur, teknologiudvikling, skibsdrift, livscyklusanalyser og reduktion af miljøpåvirkninger.

Dana V bliver udstyret med:

• Undervisningslaboratorium, konferencefaciliteter og bibliotek.
• Separat netværk og satellitkommunikation for studerende.
• En digital tvilling, som tillader uddannelse under drift på landbaserede kurser.  

Også det komplekse skibsbygningsprojekt anvendes til uddannelse. Maritime ingeniørstuderende inviteres hvert semester til at besøge byggeriet på skibsværftet, og maritime praktikanter involveres i design- og byggefasen samt idriftsættelsen af skibet.

Dana V bliver en platform for test af nye grønne skibsløsninger og nyeste observationsteknologi, f.eks. i samarbejde med Maritime DTU og den maritime industri:

• Dana V er velegnet til forskellige former for innovation grundet det tekniske og elektroniske udstyr, det varierede indsats- og sejladsmønster, sejladsen i flere typer farvande og is samt de ofte relativt korte togter.
• Dana V udstyres med en 40 kvm testplatform i maskinrummet med plads til test af teknologi og opsætning af testforløb.
• Dana V er støjsvagt og relativt vibrationsfrit, har maskintavler til let adgang til data etc.  
• Dana V har et fleksdæk til laboratoriecontainere.
• Dana V er udstyret med nyeste hydroakustiske sensorudstyr, et integreret dataindsamlingssystem, en sænkekøl for nem og sikker placering af udstyr, et område på kølen med reduceret bobble sweep down til hydroakustiske sendere samt forskellige spilsystemer til udsætning af hydroakustisk og andet observations- og prøvetagningsudstyr.
• Dana V udstyres til test og udvikling af teknologi og processer til håndtering af fisk på en dyrevelfærdsvenlig måde.

Som støjsvagt skib, dvs. et skrog optimeret til silent-R/ICES 209 i polarklasse 6, er Dana V skræddersyet til opgaver i Nordatlanten og Arktis:

• Styrket havforskning og videnopbygning i Arktis
  Interaktion mellem klima og hav, fysisk og kemisk oceanografi, økosystemer, biodiversitet, havmiljø, fiskeri, geologi og søopmåling (batymetri).

• Platform for samarbejde i Rigsfællesskabet
  Avancerede hydroakustiske opgaver i isfyldt farvand, herunder undersøgelse af marine levende ressourcer, geologisk udforskning og miljøovervågning.

• Civil tilstedeværelse og bidrag til Forsvarets civile opgaver
  Rednings- og eftersøgningstjeneste, logistik, søopmåling og overvågning.