Hvorfor et nyt forskningsskib?
Dana V skal afløse Dana IV, som er fra 1981 og forældet.
Danmark har ét forskningsskib, som kan sejle på de store oceaner og i Arktis, Dana IV. Skibet er fra 1981 og både teknisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt forældet. Derfor er der behov for et nyt forskningsskib, Dana V.
Dana V ejes – ligesom Dana IV – af DTU, men kan anvendes af alle danske havforskningsmiljøer. Det nye forskningsskib vil udgøre en unik dansk forskningsplatform og vil understøtte en bred vifte af forskningsdiscipliner.
Skibet er desuden en forudsætning for DTU’s opgavevaretagelse for Fødevareministeriet og Miljøministeriet i relation til forskning og overvågning af fiskeri, levende marine ressourcer og havmiljø.
Det nye forskningsskib vil yderligere være en vigtig platform for samarbejde i Rigsfællesskabet.
Dana V skal derudover anvendes til uddannelse, f.eks. af fremtidens maritime ingeniører, og til test af nye grønne skibsløsninger.